🎁 Forlænget returret - Frem til d. 15 januar 🎁

Sportsbuddy Studielegat

Sportsbuddy.dk har oprettet Sportsbuddy Legatet, som hvert år uddeles til en studerende, der ønsker at dygtiggøre sig i udlandet. Vi mener, at erfaring uden for landets grænser er meget værdifuldt for alle - både professionelt og privat - og det vil vi gerne støtte. 

Sportsbuddy er en dansk virksomhed, der forhandler sportsudstyr - herunder aktivitetsure og høretelefoner - på internettet. Virksomheden er repræsenteret på 3 forskellige markeder i Europa. Sportsbuddy blev i sin tid grundlagt af to studerende, som selv har erfaret at Statens uddannelsesstøtte (SU) ikke altid rækker til udgifterne, og legatet er således vores måde at give tilbage til vores mange, unge brugere. 

Informationer om legatet:

  • Legatet uddeles til en studerende, der ønsker at dygtiggøre sig i udlandet.
  • Legatets størrelse: 1.500 DKK.
  • Legatet uddeles d. 1/12.

Krav:

  • Du skal være minimum 18 år gammel.
  • Du skal være dansk statsborger.
  • Du skal være optaget på et dansk studie med en varighed på minimum 2 år.

Ansøgningsskema:

Hent ansøgningsskemaet her.

Ansøgning:

Du ansøger ved at udfylde vores ansøgningsskema, som du kan downloade ovenfor. Derudover, skal der vedlægges en motiveret ansøgning og dokumentation for optagelse på studiet. Du må gerne tilføje andre informationer såsom diplomer eller andre materialer du finder vigtige, men dette er ikke et krav. 

Informationerne skal sendes til legat@sportsbuddy.dk. Alle ansøgere får skriftligt svar i december.