Recovery

Sportsbuddy tilbyder massageguns, massagebolde og foamrollers med vibration, så du kan få en dybdegående massage derhjemme. Forbedr din restitution allerede i dag - vi sender samme dag, hvis du bestiller inden klokken 15.00!

Massagepistoler, massagebolde og foamrollers med vibrationer

Hvor ofte går du til en massør for at blive løsnet op eller lindre nogle smerter? Ikke ret ofte, vel? Din partner eller samlever kan ovenikøbet slippe for at slide sine fingre ned, fordi med en massagegun, en massagebold eller en foamroller med indbygget vibration, har du ikke brug for mere. 

Gennem vibrationer, går disse produkter ind og løsner op for spændte muskler - uanset om det er i overkroppen eller i underkroppen. Det fungerer helt simpelt som mange, hurtige masserende tryk og virker derfor effektivt og hurtigt. Massagepistolen bruges mest effektivt på lokal anspændthed, da de mindre, udskiftelige massagehoveder kan ramme præcist dér, hvor du er øm. 

Massagebolden er meget effektiv til underfodsmassage. Hvis du går i flade sko, høje sko eller dyrker motion i fodtøj uden svangstøtte, kan en massagebold løsne op for en spændt svang. Foamrolleren er meget effektiv, når du trænger til at løsne led og større muskler op, da den dækker et større område, når du ligger på den. På den måde, kan hele vores Recovery produktserie hjælpe dig med dine skavanker. 

Massageprodukter giver en bedre livskvalitet og hjælper din sundhed!

Hos Sportsbuddy mener vi, at vores Recovery produkter ganske enkelt kan forbedre din livskvalitet. Der er ingen værre følelse end at have en anspændt nakke, efter en lang dag ved en computerskærm. Den kan du hurtigt løsne op, ved hjælp af, for eksempel, vores massagebold, men også en massagegun. 

Det eneste du behøver gøre er, at tænde for bolden, finde en hård overflade og placere massagebolde dér, hvor du trænger til at blive løsnet op og så hvile kroppen op ad eller ned på bolden. Har du i stedet massagepistolen, kan du nemt sidde på en stol og holde massagehovedet mod det område, hvor du føler dig øm. Du kan også få en anden til at hjælpe dig - helt uden, at deres fingre bliver trætte og ømme.

Foruden at blive løsnet op, fremmer vibrationerne også blodcirkulationen og din krop bliver renset ud for affaldsstoffer, ligesom ved en almindelig massage med hænderne. Det er derfor vigtigt, at du drikker rigeligt vand efter en behandling med vores Recovery produkter, da kroppen har brug for det, til at rense ud og affaldsstofferne kommer ud gennem din urin. Har du masseret mange muskelgrupper eller en stor del af kroppen, anbefaler vi at drikke en halv til en hel liter vand.

Fordele ved vibrerende massageprodukter

  • Lindrer smerter
  • Bedre restitution
  • Øger blodcirkulation
  • Giver bedre mobilitet

Slip for ondt i fingrene - massagepistolen er mere effektiv og billigere!

Med en hastighed på op til 3200 vibrationer i minuttet, tør vi godt påstå, at RecoveryGun og Recovery Go kan slå et sæt almindelige hænders effektivitet. Det gør også, at det ikke tager ret lang tid at få løsnet op for en øm muskel – og det kan gøres, mens du sidder foran fjernsynet eller iPad’en. 

Den er hurtig at tage fat i og der er ingen ledninger, der sidder i vejen for at komme hele kroppen rundt. Det kræver kun, at batteriet har strøm på. Massagepistolerne lades hurtigt op via det medfølgende USB-kabel og en stikkontakt. Derefter har du god batteritid til at massere alle ømme muskler.

Der medfølger ligeledes en rejsetaske, så du nemt og bekvemt kan medbringe din massagepistol. Har du brug for ekstra plads i tasken, anbefaler vi RecoveryGun Go, da den er noget mindre end RecoveryGun. De har samme funktioner og effektivitet - den ene er blot mindre end den anden.

Massagebolden kan bruges til hele kroppen - også under fødderne

Vi kender alle de orange massagebolde med små dupper på, hvor man bruger sin kropsvægt og tyngdekraften til at lave en form for trykmassage af forskellige områder af kroppen. RecoveryBall fungerer langt hen ad vejen på samme måde - men den vibrerer også og bruger vibrationer som den primære måde at massere på.

Det betyder, at du blot behøver placere massagebolden på det ømme område og så vil vibrationerne lige så stille begynde at løsne op for musklen. Dermed kan du sidde op eller stå op, uden at du behøver lægge vægt på bolden. Du kan naturligvis også ligge ned, hvis det er mest komfortabelt for dig. RecoveryBall er ligeledes trådløs og kan medbringes overalt. 

Har du ømme muskler efter en hård træning? Så er foamrolleren noget for dig!

Med en foamroller kan du komme ømme muskler til livs i et snuptag. En almindelig foamroller løsner op ved hjælp af din egen kropsvægt og bruger tyngdekraften til at trykke musklerne og derved få dem til at slappe af. Det gør RecoveryRolleren også, men den tilføjer også vibrationer, så massagen bliver mere dybdegående end en almindelig foamroller.

Det eneste du behøver er et fladt gulv og foamrolleren. Derefter kan du lægge dig på foamrolleren og begynder at rulle frem og tilbage. Har du brug for at få løsnet ryggen op, lægger du dig måske på ryggen og kører frem og tilbage, til du har lokaliseret ømme muskler. Derefter holder du foamrolleren i det ømme område og vibrationerne øger blodcirkulationen og derved løsner den op for ømheden og anspændtheden. 

Du kan bruge foamrolleren på dine hoftebøjere, på dine balder, dine ben - ja, faktisk kan du bruge den overalt og den er effektiv til at løsne større muskler op. Der er ingen ledninger, der kommer i vejen, da alt er drevet på batteri. Du justerer blot hvor kraftige vibrationer, du ønsker, og derefter kan du gå i gang med at løsne kroppen op.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at vælge det rigtige til dine behov? Kontakt os!

Selvom vi har gjort os umage for at svare på dine spørgsmål her på siden, erkender vi, at vi ikke kan forudse alle vores kunders spørgsmål og besvare dem her. Derfor sidder vi klar på mailen og på Facebook til at svare på alle de spørgsmål du måtte have. Uanset om du er i tvivl om funktioner eller anvendelighed af produktet, så tøv ikke med at skrive til os!

Du kan finde mulighederne for at kontakte os på vores kontaktside.

Omtalt her